Vi bliver stressede, når vi føler, at vi ikke kan leve op til de krav, der er til os. Både udefra og indefra. I denne artikel får du 3 råd til at identificere og fjerne de krav, som presser dig, så du får mere overskud og energi i din hverdag.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Det er forskelligt, hvad der skal til og hvor meget der skal til, for at vi hver især bliver stresset. Det, der gør mig stresset, er ikke nødvendigvis det, der gør dig stresset. Og det er ikke sikkert, at det, der stresser dig, ville stresse din kollega eller din medarbejder.
Det er altså forskelligt, hvad vi bliver stressede af. Det, vi har til fælles er, at vi bliver stresset, når vi ikke føler, at vi lever op til de krav og forventninger, der er til os.
Vi kan inddele vores krav i ydre og indre krav.
<hl>Ydre krav<hl> er de forpligtelser og forventninger, der kommer udefra. Det gælder både krav på arbejdspladsen, som fx deadlines, arbejdsopgaver og kundekontakt. Det gælder også krav i privatlivet, som hvis du lige er blevet forælder, hvis du er midt i en skilsmisse eller hvis du har et sygt familiemedlem.
<hl>Indre krav<hl> er de forventninger, du har til dig selv. Det kan være, at du er et ambitiøst karrieremenneske, og derfor forventer du at investere en stor del af dig selv og din tid i dit arbejde. Samtidig har du måske en forventning om at være en betænksom kæreste, en omsorgsfuld forælder og at komme ud og løbe flere gange om ugen.
Det er helt almindeligt at have mange krav både på arbejdet og i privaten. Ja, det er faktisk sundt. Passende krav og forventninger er nemlig med til at skabe rammerne for, at du udvikler dig. Uden forventninger fra din arbejdsplads, ville du ikke være i stand til at udvikle dig fagligt, ligesom dine personlige ambitioner er med til at forme og drive dig som menneske.
Det er kun hvis du oplever, at du ikke kan leve op til kravene, at det bliver usundt.
Når der er flere krav til dig, end du kan leve op til, begynder du nemlig at mistrives. Det kan både være fysisk, hvor du føler dig mere træt og uoplagt en du plejer, og det kan være mentalt, hvor du har sværere ved at koncentrere dig og lettere mister overblikket.
Hvis du i den seneste periode har oplevet nogle af de her tegn, er det måske fordi, du er ude af balance. For at komme tilbage i balance, og for at fange stresssignalerne i tide, skal du fjerne nogle af kravene til dig selv.
Og hvordan fjerner du så krav? Læs med her og få råd til hvordan.
Det første du skal gøre, er at finde ud af hvilke krav, der særligt presser dig. Når du har fundet frem til, hvilke krav der fylder, ved du nemlig hvad du skal skære ned på, så du kommer tilbage i balance.
Her får du 3 råd til at fjerne overflødige krav:
Kan du mærke, at det er kravene på arbejdet, der fylder, skal du overveje at tale med din leder. Det gælder både hvis du er medarbejder, mellemleder eller leder. Hvis du fx har opdaget, at du bliver særligt presset, når der kommer mange ad hoc-opgaver, så tal med din leder om det. Eller hvis det er mængden af møder, der presser dig, så tal med din leder om det. Det er ikke forventet af dig, at du har en løsning. Grunden til, at du taler med din leder om det er netop, så I sammen kan finde den rette løsning i din situation.
For at få mest muligt ud af samtalen med din leder, er det en god ide at have tænkt over et par ting på forhånd. Som forberedelse til snakken, kan det derfor være en hjælp at stille dig selv disse tre spørgsmål:
1. Hvad er det på arbejdet, der særligt presser mig og hvilke stresstegn oplever jeg?
2. Hvor længe har det stået på?
3. Har jeg selv forslag til løsninger?
Det er som sagt ikke meningen, at du selv skal komme med løsninger. Samtidig er det en god ide at tænke over mulige løsningsforslag, så du også selv har indflydelse på, hvordan din arbejdsplads kan tage hensyn til dig, når du er i en presset periode.
Når vi er presset eller stresset skyldes det ofte, at vi har for mange ting om ørerne. Vi er blevet for gode til at sige til og for dårlige til at sige fra. En måde at fjerne nogle af kravene til dig på, er derfor at øve dig i at sige fra.
Og hvordan afgør du så, hvad du skal sige fra til?
Det gør du ved at spørge dig selv: Hvad giver mig energi, og hvad tager energi fra mig?
Der er selvfølgelig altid nogle ting, som du er nødt til at gøre. Hvis du har småbørn, kan du ikke bare sige fra, fordi du ikke lige synes, at det er det fedeste at hente dem fra børnehaven. Men du kan sige fra overfor andre ting i dit liv, selvom du måske føler, at du burde gøre dem.
Hvis det fx tærer på din energi at værefrivillig fodboldtræner eller at være med i bestyrelsen i andelsforeningen, så er det her, du skal overveje at sige fra. Eller hvis du kan mærke, at det er blevet en byrde at skulle i bogklubben hver onsdag, er det her, du skal overveje at sige fra.
Det er ikke altid let at sige fra. Måske er du bange for at skuffe? Eller måske lader du være med at sige fra, fordi du ikke ved, hvordan du skal sige det.
Hvis du har det sådan, kan du bruge denne samtaleguide, der hjælper dig med at sige fra på en konstruktiv og respektfuldmåde:
1. Værdsæt og anerkend
2. Kom med dit afslag og begrund det
3. Tilbyd det, du kan
Hvis det fx er arbejdet som frivillig fodboldtræner eller bestyrelsesposten i andelsforeningen, du skal sige fra til, så kan du sige:
1) Jeg har virkelig nydt at være en del af foreningen i den tid, jeg har været her. 2) På nuværende tidspunkt, har jeg dog så mange ting om ørerne på arbejdet og derhjemme, at jeg er nødt til at trække mig. 3) Som det er nu, kan jeg ikke sige, om jeg bliver klar til at være en del af foreningen eller bestyrelsen igen. Hvis jeg bliver klar, så vil jeg helt sikkert overveje, om jeg vil være med igen.
Ved at give udtryk for din værdsættelse og ved at være ærlig og klar omkring din situation, sikrer du, at du får sagt fra på en god måde.
Hvis det er dine forventninger til dig selv – altså dine indre krav – der fylder, skal du stille dig selv dette spørgsmål: <hl>Hvad vil jeg gerne stå for?<hl>
Når du ved, hvad du gerne vil stå for, kan du nemlig afgøre hvilke indre krav, der betyder noget for dig, og hvilke, du kan skære fra.
Hvis du fx har en forventning til dig selv om, at du bør træne flere gange ugentligt, så spørg dig selv: Hvorfor har jeg den her forventning? Er det fordi sundhed er en vigtigt værdi for mig eller er det fordi alle mine venner træner, og derfor synes jeg også, at jeg bør?
Eller hvis du har en forventning til dig selv om, at du skal engagere dig i politik, så spørg dig selv: Hvorfor er det vigtigt for mig at følge med i politik? Hvis det er fordi en af dine værdier er at være en oplyst samfundsborger, så giver det mening at blive ved med at engagere dig. Hvis det derimod er fordi du føler et pres fra samfundet eller fra din omgangskreds, men egentlig selv ser det som en byrde, skal du overveje om det er et krav, der er værd at opfylde.
<hl>Hvis du ikke er klar over, hvad du gerne vil stå for, kan du risikere at gøre ydre krav fra samfundet eller din omgangskreds til indre forventninger.<hl> I stedet for at mærke efter, hvad der er vigtigt for dig, tager du andres forventninger ind, og gør dem til dine egne. At blive bevidst om, hvad du gerne vil stå for, hjælper dig derfor med at fokusere på de vigtige ting i dit liv, og skære unødige forventninger til dig selv fra.
Er du presset eller stresset, kan det være fordi du ikke føler, at du lever op til de krav og de forventninger, der er til dig. Når det sker, skal du overveje hvilke krav, du kan skære ned på. I denne artikel har du fået råd til, hvordan du skærer unødvendige krav fra ved 1) at tale med din leder, 2) at lære at sige fra og 3) blive skarp på, hvad du gerne vil stå for.
· Harris, Russ (2019). ACT – spørgsmål og svar. Dansk Psykologisk Forlag.
· Kingston, M., 2020: Førstehjælp til stressramte. Forlag: Klim
· Wärn, B. (2019). Et liv uden stress. Forlag: Wärn Kompetenceudvikling.
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
