Du har sikkert allerede hørt det: Unge i dag er mere stressede end nogensinde før, de har dårligere selvværd og oplever mere generel mistrivsel end unge generationer før dem. Men hvad ligger til grund for den stigende mistrivsel? Er de unge bare en flok skrøbelige snowflakes, der ikke kan klare modgang? Er det fordi de er blevet opdraget af curling- og helikopterforældre? Eller er det samfundets krav og de sociale medier, der er skyld i, at mange unge i dag har ondt i livet? Det får du svaret på i denne artikel, hvor du også får gode råd til, hvordan du støtter din teenager i mistrivsel.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
At mistrives vil sige, at man oplever en længerevarende følelse af ubehag, uro eller utilpashed. Mistrivslen kan opleves på mange måder som fx tristhed, overdrevne bekymringer eller anden form for psykisk ubehag.
Det er hårdt at mistrives, og det kan være svært at være vidne til, at dit barn eller teenager mistrives.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at mistrivsel IKKE er en psykisk diagnose. Mistrivsel er IKKE i sig selv farligt.
Mistrivsel er derimod en helt naturlig del af livet. En del af livet, der gør ondt, og det er vigtigt at anerkende, hvis din teenager mistrives. Det gør ondt at være trist, fordi ens hund dør; det gør ondt at føle sig udenfor vennegruppen på gymnasiet; og nervøsiteten inden en eksamen, kan være enormt ubehagelig. Men selvom følelserne gør ondt, betyder det ikke, at de er farlige.
Og dét er en pointe, der er vigtig at forstå, og især som teenager, der måske oplever det for første gang: Ubehagelige følelser er en fuldstændig almindelig del af livet, og selvom de gør ondt, er de ikke farlige.
Mere om det senere, og hvordan du som forældre hjælper din teenager med at forstå det.
Først til spørgsmålet om, hvorfor de unge mistrives i dag.
Nej.
Årsagen til, at unge mistrives, er IKKE, at de er skrøbelige.
Faktisk peger forskning på, at unge i dag er lige så robuste som tidligere generationer.
Grunden til mistrivsel blandt unge i dag er, at samfundet kræver mere af dem – de oplever simpelthen flere og mere komplekse krav end unge generationer før dem.
Og de her komplekse krav består især af tre samfundstendenser:
Mere end halvdelen af danske unge føler sig presset af ting, de skal hele tiden.
Vi lever i et samfund, hvor alting bevæger sig hurtigere og hurtigere. Og her forventes de unge at kunne følge med. De skal være opdaterede på de nyeste teknologier, leve op til krav fra samfundet, krav fra forældre og uddannelse.
Og så er der de unges egne forventninger til dem selv: 52 % af danske unge har svært ved at leve op til deres egne forventninger til fremtiden.
Forventninger om at træffe de rigtige valg med hensyn til uddannelse, jobs, venner osv.
Hvis de ikke formår at følge med i alle de her forventninger og krav – både udefra og fra dem selv – så føler de sig bagude. De føler sig utilstrækkelige.
Og denne utilstrækkelighedsfølelse skaber mistrivsel for mange unge.
De unge er på mange måder vokset op i et præstationssamfund.
Det gælder i skolen, hvor der har været øget fokus på nationale tests, karakterer og eksamener.
Det gælder på sociale medier, hvor især piger oplever at skulle præstere for at føle sig accepteret.
Og det gælder i deres fritid, hvor mange unge oplever dét at være sammen med deres venner, som en præstation.
Denne oplevelse af hele tiden at skulle præstere og føle, at man bliver vurderet, skaber et konstant pres, som er med til at gøre, at mange unge mistrives.
Forskning viser, at perfektionismen blandt unge er steget lineært i de seneste tre årtier.
Dette skyldes især stigende globalisering og digitalisering, som har gjort det muligt for os at sammenligne os med hele verden.
Tidligere sammenlignede vi os med vores venner, familie og naboer.
I dag har sociale medier gjort det muligt for os at sammenligne os alle i hele verden, og det har skabt en tendens til, at mange sammenligner ”opad”. Og det gælder især de unge.
De sammenligner sig med de glansbilleder, de ser på instagram og med de influencere, de følger på TikTok, hvilket skaber en indre forventning til dem selv om perfektion.
Og når forventningen er perfektion, skal der ikke meget til for at føle sig forkert, grim eller utilstrækkelig. Og det er med til at skabe mistrivsel.
Er du bekymret for om din teenager mistrives, så er det bedste råd at tale med ham eller hende om det.
Dermed ikke sagt, at du hver dag skal spørge, hvordan han eller hun har det. Mange teenagere synes, det er for meget, hvis deres forældre hele tiden vil snakke om følelser med dem. Du skal derimod skabe rammerne for, at din teenager føler sig tryg ved at komme til dig, hvis han eller hun har brug for det.
Og hvordan skaber du så de rammer?
Her får du fem råd:
Sig fx: “Du kan altid komme til mig, hvis du har brug for at snakke. Uanset om det er stort eller småt”.
Ofte er den bedste støtte til teenagere, der mistrives, at føle sig hørt og set. Hvis din teenager kommer til dig med noget, der går dem på, skal du først og fremmest lytte.
Hvis din teenager fx er nervøs inden eksamen, kan du sige: ”Det virker til, at du er nervøs pga. eksamen. Du skal vide, at nervøsitet inden eksamen er helt almindeligt; det er noget alle oplever. Og selvom det kan være ubehageligt mens det står på, så er det ikke farligt”.
Sig fx: ”Jeg blev ked af det i går, fordi jeg havde en konflikt med min kollega, Jens. Det var ubehageligt, men nogle gange går man skævt af hinanden. I dag havde vi en snak om det, og det hjalp på den ubehagelige følelse”.
Opmuntr din teenager til at ses med sine venner fra skolen eller at starte til en fritidsaktivitet. Tid med venner er nemlig noget af det vigtigste for at man trives som ung.
Mistrivsel er en del af et almindeligt ungdomsliv. Og selvom det er hårdt at være i, og hårdt for dig som forældre at være vidne til, så er svære perioder og ubehagelige følelser ikke farlige. Det er noget, man skal igennem, og det kan du bruge de 5 råd i artiklen til at hjælpe din teenager med.
Curran, T. & Hill, A. (2017): Perfectionism Is Increasing Over Time: A Meta-Analysis of Birth Cohort Differences From 1989 to 2016. American Psychological Association.
Katznelson, N., Pless, M. & Görlich, A. (2022): Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Aalborg Universitetsforlag.
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
