Derfor bliver privatrådgivere i banker ekstra stressede i krisetider

Der er flere årsager til det stigende stressniveau blandt rådgivere i banker. I denne artikel kan du læse en psykologs forklaring på, hvordan krisetider og kundernes økonomiske situation kan påvirke stressniveauet hos især privatrådgivere, samt hvordan det kan påvirke deres arbejdsmæssige og personlige liv.

Kundepres er en stressfaktor

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det konstante kundepres som privatrådgivere oplever, kan udgøre en stressfaktor. Privatrådgivere er ansvarlige for at rådgive kunderne om deres økonomiske situation, som ikke altid stemmer overens med kundernes forventninger til virkeligheden. Dette kan føre til følelser af utilstrækkelighed og skyld hos privatrådgivere. Følelser som kan udløse stresshormoner i kroppen, fordi utilstrækkelighed og skyld er forbundet med en evolutionær frygt for at blive udelukket fra fællesskabet.

Kriser udløser frygt

Kundernes forventninger til virkeligheden er ofte ekstra udfordrede i krisetider, som den nuværende energikrise. Under sådanne tider oplever mange kunder økonomiske problemer, hvilket skaber frustration og frygt for deres økonomiske situation. Frustrationen og frygten sætter gang i produktionen af stresshormoner i kundens krop, hvilket gør, at forbindelsen mellem deres primitive og udviklede hjerne svækkes. Det kan medføre, at kunden bliver kort for hovedet og handler ud fra følelserne i stedet for fornuften. Og derfor kan kunden komme til at lade frustrationen gå ud over privatrådgiveren.

Frygt og frustration smitter

Når rådgiveren skal håndtere kundernes bekymringer og økonomiske problemer, vil deres medfødte empati gøre, at de tager kundens svære følelser ind. Denne empatiske evne er som udgangspunkt en god ting, fordi den har været med til at sikre os vores overlevelse gennem hundrede tusinder af år. Da vi levede på den østafrikanske savanne, gjorde empatien os nemlig i stand til at samarbejde og overleve i grupper bedre end nogen anden art. Empatien hjælper os samtidig i dag, fordi den gør, at vi helt instinktivt hjælper andre, når de er i nød.

Dette empatiske instinkt kan dog også have den negative virkning, at vi bliver for gode til at tage andres frustration og stress ind. Vores empati gør simpelthen, at vi kan smittes af andres stress, hvilket er en af forklaringerne på, at flere og flere privatrådgivere selv bliver stressede. Krisetider gør kunderne stressede, og jo flere stressede og frustrerede kunder rådgiverne taler med, jo større sandsynlighed er der for, at rådgivernes egne kroppe, fyldes med flere stresshormoner, end de kan klare.

Konsekvenser for produktiviteten

Når privatrådgiverens krop er fyldt med flere stresshormoner end den plejer, går det ud over produktivitet. Et dansk forskningsstudie foretaget på mere end 37.000 danske medarbejdere viser, at høj stress i gennemsnit koster 6.6 millioner kroner per 100 medarbejdere i tabt produktivitet. Det er eksempelvis sygemelding, klatvise sygedage, eller at være fraværende i sine tanker på arbejdet, fordi man måske har sovet dårligt eller har mange bekymrende tanker. Samtidig viser et studie fra Westfield, at 59% af medarbejdere overvejer at sige op pga. deres mentale helbred.
Konsekvenserne af stress kan altså både mærkes for den stressramte, men også for arbejdspladsen, der taber produktivitet og risikerer, at deres medarbejdere siger op.

Hvad arbejdspladser kan gøre

Der er flere forskellige tiltag virksomheder kan indføre for at forebygge stress på arbejdpladsen. Her er tre anbefalinger fra en psykolog til, hvordan virksomheder aktivt bidrager til at øge trivslen blandt deres medarbejdere og minimerer de negative konsekvenser af stress.

‍

Anbefaling #1: Forstå dine medarbejderes work-life balance

En undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at en af de største årsager til stress, er manglende work-life balance. Men for at hjælpe medarbejdere med at skabe den rette work-life balance, skal virksomheden først forstå, hvordan man bruger termet korrekt. Work-life balance er nemlig ikke en one-size-fits all model for, hvordan man skaber perfekt ligevægt mellem arbejde og privatliv. Det er derimod et individuelt mål for, hvornår den enkelte er tilfreds med deres egen fordeling mellem arbejde og privatliv – både mængden af tid, lokation og graden af fleksibilitet. At understøtte work-life balance handler derfor om, at organisationen, ledere og mellemledere er genuint interesseret i at imødekomme hver enkelt medarbejders præferencer – indenfor rammerne i virksomheden. Læs her, hvordan ledere imødekommer forskellige typer, når det kommer til work-life balance.

‍

Anbefaling #2: Skab en kultur, hvor medarbejdere tør sige, hvis de er stresset  

For aktivt at forebygge stress, skal virksomheder skabe en arbejdskultur, hvor medarbejderne tør fortælle, hvis de er pressede. Det er vigtigt, fordi de mange med et for højst stressniveau først kommer til deres leder, når stressen har nået et niveau, hvor det kan føre til sygemeldinger. Den stressede medarbejder er bekymret for, om de bliver set på som svage eller ligefrem fyret, hvis de fortæller, at de har det svært. Og her er det vigtigt, at det er organisationen og lederne, der går forrest. At prioritere mental trivsel på arbejdspladsen handler nemlig om at afsætte tid til det.

En konkret måde at prioritere den mentale trivsel, er ved at afsætte god tid til det, fx ved et af de ugentlige eller månedlige afdelingsmøder. Klik her og læs en guide til, hvordan ledere sætter fokus på den mentale trivsel på et afdelingsmøde.  

‍

Anbefaling 3#: Brug selvhjælpsværktøjer

Der er forskellige selvhjælpsværktøjer man kan anvende til at hjælpe medarbejdere med at tage vare på deres mentale helbred – og i 2023 er der et bredt udvalg af apps man kan bruge. Headspace, Calm og BetterUp er alle digitale selvhjælpsværktøjer, der hjælper medarbejderen med at passe på sit mentale helbred.

Dertil er er der også OrbisLife-appen, der indeholder selvhjælpsmateriale, som hjælper medarbejderen med at håndtere egne stress-signaler. Appen er specifikt målrettet virksomheder, da den indeholder en trivselsmåling, der identificerer stress hos medarbejderne inden den udvikler sig til helbredstruende stress. Virksomheder kan få en gratis stressmåling og rapport ved at klikke her. Her får virksomheden konkrete råd af en psykolog, til hvad de kan gøre, hvis de har et for højt stressniveau blandt deres medarbejdere.

‍

Konklusion

Stress er et voksende problem indenfor bankrådgivning, hvor hver tredje privatrådgiver er i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress. Stressen har har personlige konsekvenser for den ramte samt økonomiske konsekvenser for virksomheder, der er tvunget til at prioritere deres medarbejderes mentale helbred. I denne artikel har du kunnet læse tre råd til, hvordan virksomheder forebygger stress blandt deres medarbejdere.