Næsten 1 ud af 3 danskere er stressede. Men hvad er det egentlig, der stresser os mest – arbejdet, privatlivet eller begge dele? Læs svaret her og få tre værktøjer til, hvordan du som leder hjælper dine medarbejdere med at håndtere stress.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Det korte svar på, hvad der stresser os mest af arbejdet og privatlivet er: <hl>arbejdet.<hl>
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), svarer 90 %, at arbejdet er en del af årsagen til deres stress. Heraf mener ca. halvdelen, at den vigtigste kilde til deres stress udelukkende er arbejdet, mens den anden halvdel mener, at det er en kombination af arbejde og privatliv.
Kun 10 % mener, at privatlivet er den vigtigste kilde til stress.
Ser man på international forskning, tegner der sig et lignende billede. Ifølge en britisk undersøgelse fra 2020, oplever 8 ud af 10, at arbejdet er den største årsag til stress.
Forskning tyder altså på, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress. Men hvad er det i arbejdet, der stresser dine medarbejdere? Og hvad kan du som leder gøre for at hjælpe dem?
Ser man både på dansk og international forskning, lader det til, at arbejdspresset er den største årsag til stress.
<hl>Ifølge et internationalt studie, svarer 3 ud 4, at ”workload” – altså mængden af arbejde – er den største årsag til negativ stress.<hl>
I en dansk undersøgelse af 21.000 akademikere, er det ligeledes arbejdspresset, der er den største årsag til stress.
Når vi er stresset, skyldes det, at vi er i ubalance. <hl>Arbejdspres kan resultere i to typer af ubalance:<hl>
1) Ubalance mellem arbejdsopgaver og arbejdstid
2) Ubalance mellem arbejde og privatliv.
Når der er ubalance mellem arbejdsmængde og arbejdstid, oplever du en følelse af hele tiden at være bagud. Følelsen af at være bagud får dig til at føle utilstrækkelighed og giver bekymringer om, hvorvidt du når i mål med dine opgaver. <hl>De bekymringer får din hjerne til at udskille stresshormoner, og derfor bliver du stresset.<hl>
Kontroltab og manglende medbestemmelse er to af de største stressfaktorer, der findes. Når der er ubalance mellem dit arbejde og dit privatliv, oplever du netop disse to faktorer. Du føler dig ude af kontrol, hvis du fx føler, at arbejdet fylder for meget, og du ikke har nok tid med din familie. Du oplever manglende medbestemmelse, når du fx ikke har indflydelse på graden af fleksibilitet mellem arbejdet og privatlivet. Dvs. hvorfra, du arbejder og hvornår, du arbejder.
Er du leder og har du en medarbejder, der kommer til dig, fordi de oplever for højt arbejdspres, får du her tre råd til at hjælpe dem tilbage i balance.
Start med at spørge helt åbent: ”Hvad er det, der presser dig?”.
<hl>Når du spørger åbent, giver du medarbejderen mulighed for at fokusere på lige præcis det, der fylder for dem.<hl> Og du undgår at lægge ord i munden på dem eller at antage, at du ved, hvad deres udfordring er.
Er medarbejderen usikker på, hvad der presser dem, kan du tage udgangspunkt i de to slags ubalancer i forbindelse med arbejdspres. Spørg dem fx om det er forholdet mellem opgaver og tid, der presser dem, eller om det handler om deres work-life balance.
Hvis det, der presser medarbejderen, er ubalance mellem arbejdsopgaver og arbejdstid, betyder det ofte, at medarbejderen har tendens til at miste overblikket. Derfor er det en god ide at hjælpe dem med at prioritere deres arbejdsopgaver.
Det kan du gøre gennem Stephen Coveys prioriteringsmatrix, der er udviklet til at afgøre, hvilke opgaver, der er vigtige og hvilke opgaver, der haster.
Prioriteringsmatrixen er opdelt i 4 felter, som arbejdsopgaver placeres i.
Start med at udfylde prioriteringsmatrixen sammen med din medarbejder første gang. Tag udgangspunkt i medarbejderens kerneopgave.
Jo tættere en arbejdsopgave er på kerneopgaven, jo vigtigere er opgaven. Vigtige opgaver er fx de opgaver, som medarbejderen bliver evalueret på og som kan betegnes som primære opgaver.
Når du og din medarbejder placerer opgaverne, skal I starte i felt 1 for vigtige og hastende opgaver. Dernæst udfylder I felt 2 for de opgaver, der er vigtige, men som ikke haster og slutter af med at udfylde felt 3 og 4. Som hovedregel må I kun placere 5 opgaver i “vigtigt og haster-feltet", så medarbejderen kan bevare overblikket og undgår følelsen af at være bagude med opgaverne.
Når opgaverne i felt 1 er udfyldt, tager I opgaverne fra felt 2 og flytter over i felt 1. Sådan fortsætter I, så I hele tiden fokuserer på de opgaver, der har størst vigtighed.
<hl>Ved at bruge matrixen undgår medarbejderen at føle sig bagude, fordi de altid kan tage modellen frem og se hvilke opgaver, der har højst prioritet.<hl>
Hvis medarbejderen er presset pga. ubalance mellem arbejde og privatliv, skyldes det typisk, at der er et mismatch mellem medarbejderens præference for fleksibilitet og vedkommendes nuværende arbejdsgang.
For at hjælpe medarbejderen tilbage i balance, handler det derfor om at spørge ind til medarbejderens præference i forhold til work-life balance og forsøge at imødekomme den – så længe det er indenfor virksomhedens rammer. Det er nemlig forskelligt, hvordan vi foretrækker at opdele arbejde og privatliv.
Det kan være, at medarbejderen trives bedst med at have helt skarpe grænser mellem arbejde og privatliv, og fx har brug for klare aftaler om, hvornår der svares på mails.
Det kan også være, at medarbejderen foretrækker mere flydende grænser, og fx ønsker at arbejde hjemmefra én ekstra dag om ugen.
<hl>Når vi oplever manglende balance mellem arbejde og privatliv, kan det resultere i stress.<hl> Samtidig er denne balance forskellig fra medarbejder til medarbejder og derfor er det vigtigt, at du spørger ind til den enkeltes præferencer og forsøger at imødekomme dem.
Ovenstående råd hjælper dig som leder, når en medarbejder er presset og selv kommer til dig.
Desværre er det dog ofte sådan, at medarbejderen holder det for sig selv, når de er pressede, fordi de er bange for at fremstå svage. Det gør det svært for dig som leder at hjælpe, fordi du ikke ved, når dine medarbejdere er pressede.
Til at hjælpe dig med at spotte stress blandt dine medarbejdere, kan du klikke her og få 5 gode råd til, hvilke tegn du skal være opmærksom på.
Som virksomhed kan I også benytte jer af OrbisCure’s gratis stressmåling og rapport, hvor I samtidig får konkrete råd af en psykolog til, hvad I kan gøre i jeres organisation, hvis I har et for højt stressniveau.
Stress er et komplekst fænomen, som ofte skyldes en kombination af arbejdet og privatlivet. Samtidig viser forskning, at arbejdet oftere har større betydning end privatlivet, og derfor er det vigtigt, at du som leder er bevidst om, hvordan du kan hjælpe dine medarbejdere med at håndtere arbejdsrelateret stress.
Jeg håber, at du er blevet klogere på, hvordan du hjælper pressede medarbejdere tilbage i balance, og at du er blevet inspireret af det, du har læs. Hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at skrive til mig på skh@orbiscure.com.
Akademikerne. (2018). Psykisk arbejdsmiljø og stress – hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress.
Andersen, M. F. & Kingston, M. (2016). Stop stress – Håndbog for ledere. Klim.
Champion Health. (2023). The Workplace Health Report 2023.
Champion Health. (2023). Stress Statistics UK: 2023.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (2014). Danskernes Arbejdsmiljø 2014.
Sundhedsstyrelsen (2022). Sundhedsprofilen. Statens Institut for Folkesundhed:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
