Hvis du har en kollega, du fornemmer, er lav på overskud, kan det være en stor hjælp, at du tilbyder din støtte - men det kan være svært - for hvordan gør du det lige på en god måde? Og skal du overhovedet blande dig? Læs artiklen her, og få viden om, hvordan du kan være den bedste støtte for din kollega.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Content Developer, Psykologistuderende ved Aarhus Universitet.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Content Developer, Psychology student at Aarhus University.
Mange tror, at andre tænker, at de er svage, hvis de beder om hjælp. Det kan betyde, at de har svært ved selv at række ud.
Derfor kan det være en hjælp, at du tør tilbyde din støtte, hvis du er bekymret for en af dine kollegaer.
Men selvom de fleste af os gerne vil hjælpe, så er der <hl>mange af os, der lader være med at spørge ind, fordi vi er bange for at sige noget forkert eller at gå ’for tæt på’<hl>. Du kender det måske selv. Du kan se, at din kollega er presset eller ikke har særligt meget overskud.
Det kan være, at han eller hun er mere kort for hovedet end normalt. Eller det kan være, at de trækker sig fra sociale arrangementer på arbejdet, og deltager ikke lige så ofte i samtalen under frokosten. Og selvom du har lyst til at spørge ind, så lader du være. Måske fordi du er bange for at overskride din kollegas grænse.
Hvis du kan genkende denne følelse, så skal du vide, at det er helt normalt. Selvom vi kan se, at en kollega eller en ven ikke har det godt og trives, så er der mange af os, som vælger at lade være med at spørge ind til det, fordi vi er bange for, hvordan den anden vil reagere - og måske også om vi gør ondt værre.
Vi opbygger en slags berøringsangst, fordi vi prøver at tage hensyn til den anden.
Den her berøringsangst skyldes typisk 2 ting:
Det er altså IKKE pga. manglende omsorg, at mange er tilbageholdende fra at tage snakken med en kollega, som de fornemmer, er presset. Det er fordi vi gerne vil tage hensyn og ikke komme til at gøre noget forkert.
Eller er det? Når du afholder dig fra at spørge ind til din kollega, du er bekymret for, er det så af hensyn til vedkommende eller af hensyn til dig selv? Lader du være med at spørge ind, fordi du er usikker på, hvordan du gør det på en god måde?
Hvis du kan genkende denne usikkerhed, så skal du vide, at det er helt normalt. Måske ved du ikke hvor du skal starte, eller hvordan du spørger ind på en god måde.
Derfor får du her tre trin til, hvordan du går til en presset kollega på en god måde.
Når vi er inde i en presset periode, så er det ikke altid, at vi er klar over det. Derfor kan det- for nogle - komme meget pludseligt, hvis du f.eks. siger: “Jeg har lagt mærke til, at du har været stresset på det seneste”.
Den her formulering kan opfattes som en kritik, fordi du i formuleringen antager, at din egen fortolkning af situationen er rigtig. For at undgå misforståelser, så skal du i stedet <hl>fokusere på noget konkret du selv har observeret og tale ud fra det<hl>. Du kan f.eks. sige:
“Jeg har lagt mærke til, at du på det seneste, ikke har spist frokost sammen med os, og at du spiser den ved dit skrivebord”
Eller “Jeg har lagt mærke til, at du ofte fortæller at du er træt og siger, at du har sovet dårligt”.
Når du har givet udtryk for, hvad du har lagt mærke til, så er det vigtigt, at du er spørgende i din fortolkning, og at du er åben for, at din kollega måske ikke er enig. Efter du har sagt, hvad du har lagt mærke til, kan du uddybe din observation:
“Jeg tænkte derfor på, hvordan du går og har det?”
Når du har givet udtryk for din bekymring, reagerer din kollega typisk på én af to måder:
Hvis din kollega f.eks. siger: “Jeg har det fint – jeg har bare lidt meget om ørerne for tiden”, så er det vigtigt, at du accepterer og respekterer hans eller hendes oplevelse - også selvom du har mistanke om, at de har det værre end de giver udtryk for.
Hvis du intuitivt mærker, at det er rigtige, så kan du følge op med <hl>‘er det travl på den gode måde eller den dårlige måde?’<hl>
Fortsætter din mistanke og din bekymring, kan du overveje at gå til din leder med din bekymring. Så er det hans eller hendes ansvar at tage en snak med kollegaen. Og så har du gjort, hvad du kunne for at hjælpe.
Bekræfter din kollega din antagelse om at han eller hun er presset, så tilbyd din støtte. Det kan du gøre ved at tilbyde 3 ting:
Uanset hvor presset din kollega er – om vedkommende “bare” er travl eller er meget stresset –, så er det altid en hjælp at være der for din kollega ved bare at lytte.
Det kan være svært at gå til sin leder på egen hånd, hvis man er presset. Derfor kan det være en stor hjælp, at du tilbyder at gå med over til jeres leder til en snak
Hvis din kollega er meget presset, så kan det være en god ide at foreslå professionel hjælp hos en psykolog eller stresskonsulent. For at gøre det nemmere for din kollega, kan du derfor <hl>tilbyde at undersøge, hvilke behandlingsmuligheder I har på jeres arbejdsplads<hl> og ellers prøve at finde ud af hvilke private behandlingstilbud, der kunne hjælpe.
Selvom det kan være grænseoverskridende at spørge ind, hvis du er bekymret for en kollega, så er det aldrig forkert at tilbyde din støtte.
Hvis ikke de ønsker din støtte, kan de sige fra. Og hvis de tager imod din hjælp, bidrager du måske til, at din kollega undgår en stresssygemelding.
Ved at spørge ind til en kollega, som du er bekymret for, kan du være med til at forhindre, at de bliver alvorligt stresset. Hvis du er i tvivl om, hvordan du spørger ind på en respektfuld måde, så brug de tre trin:
Kingston, M., 2020: Førstehjælp til stressramte. Forlag: Klim
Wärn, B. (2019). Et liv uden stress. Forlag: Wärn Kompetenceudvikling.
Wärn, B. (2019). Konfliktløsning i grupper og organisationer. Forlag: Wärn Kompetenceudvikling.
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
