Få viden om, hvad du kan gøre, for at de positive ting i dit liv fylder mere, og viden om hvorfor negative tanker og oplevelser har det med at sidde bedre fast i dit hoved end de positive. Samtidig får du to øvelser, der hjælper dig med at få din hjerne til at skifte fokus fra de negative til de positive ting i dit liv.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Vidste du, at din hjerne fra naturens side er bygget til at lede efter negativ information og holde fast i det? Lad os prøve at se på et eksempel som du sikkert selv kender:
Du har inviteret venner og familie over til middag. Du får masser af ros for arrangementet. Gæsterne roser din mad og de er vilde med underholdningen. De fleste i hvert fald. Imellem al rosen, er der én gæst der får nævnt, at kartoffelsalaten var en anelse kedelig.
På trods af, at alle på nær én roste festen, så er det den ene negative bemærkning, der sidder fast i hovedet på dig.
Grunden til, at det er den ene negative bemærkning, du husker – og ikke alle komplimenterne – er, at <hl>din hjerne er bygget til at lede efter negativ information.<hl>
Din hjerne er bygget til at lede efter negative ting, fordi det var nødvendigt for vores overlevelse, dengang vi levede på den østafrikanske savanne, siger professor i positiv psykologi, Hans-Henrik Knoop:
“Grunden til, at vi er indrettet med den her gennemgribende negativitets-tendens, er at vi er udviklet gennem 200.000 generationers historie i stenalderen. Der har været mennesker på jorden gennem 2-3 millioner af år. Og der har vi levet 99 % af tiden i stenalderen, i et jæger-samler livsform, hvor man var på vagt hele tiden, og der hele tiden var truende omstændigheder. Det har givet os et fokus på negativitet i den forstand, at vi har været tilbøjelige til at være i lettere alarmberedskab hele tiden”.
Hans-Henrik Knoop uddyber, at vi ofte i dag har svært ved at udnytte, at vi ikke længere er i livsfare. Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har ufatteligt mange muligheder. Vi er meget privilegerede sammenlignet med vores forfædre i stenalderen, og også ift. vores bedsteforældre.
“Det er helt sindssygt privilegeret, men vi lægger ikke mærke til det, fordi alle de her positive omstændigheder, alle de gode ting i livet er noget vi vender os til, mens det, der gør ondt, bliver ved med at trænge sig på” fortæller Hans-Henrik Knoop.
Din hjerne er altså fra naturens side bygget til at huske det dårlige eller ubehagelige, fordi det hjalp dine forfædre med at overleve.
Da vi mennesker levede på den østafrikanske savanne og fx spiste et giftig bær, var det nødvendigt, at vi huskede på, hvordan bæret så ud, så vi ikke spiste det igen. Ved at få os til at fokusere på det, der føles ubehageligt, har denne mekanisme i vores hjerne altså sikret os vores overlevelse.
Og <hl>selvom vores omgivelser ser helt anderledes ud i dag, ligner vores hjerner stadig vores forfædres<hl>, og derfor kommer vi ofte automatisk til at fokusere på det negative og på det ubehagelige.
“Hvis en siger, at du er en super kollega, så har du glemt det to minutter efter. Hvis en siger, at du er en skod kollega, og at du skulle fyres, så glemmer du det aldrig. Selvom du er bestået 27 eksamener, og du bare dumper en enkelt, så vil det være den, der får mest opmærksomhed resten af dit liv, formodentlig”, siger Hans-Henrik Knoop.
Men selvom din hjerne er bygget til at huske på det negative, så kan du godt træne den til at fokusere på det, der gør dig glad - det som udløser glædeshormonet oxytocin i din krop.
Ligesom du kan træne dine muskler ved at løfte vægte, kan du også træne din hjerne til at huske på de gode ting i dit liv.
Men det er IKKE nok bare at læne sig tilbage og vente.
Ligesom du er nødt til at træne dine muskler, for at blive stærkere, kræver det også træning at få en større glædesmuskel.
<hl>Du skal altså aktivt gøre noget for at minde dig selv om de positive ting i dit liv.<hl> Ellers vil din hjerne bare vende tilbage til det, den er designet til: at beskytte dig, ved at fokusere på det negative og ubehagelige.
Men hvad er det så, du skal gøre for at opleve mere glæde? Det finder du ud af ved at prøve øvelserne herunder. Jeg har udvalgt to af de bedste øvelser fra den positive psykologi, der handler om, hvad der gør os glade.
Når du husker på de ting, du er taknemmelig for, udskiller din hjerne glædeshormoner.
Og til at hjælpe dig med at huske på de ting, du er taknemmelig for, kan du bruge Taknemmelighedsdagbogen. Den er i al sin enkelthed <hl>et værktøj, der hjælper dig med at huske på de gode ting i dit liv.<hl>
Videnskabelige undersøgelser viser, at mennesker, der fører taknemmelighedsdagbog, oplever højere livskvalitet, oplever flere positive følelser og generelt er mere tilfredse med deres liv end personer, som ikke bruger taknemmelighedsdagbogen.
Du skal altså bruge taknemmelighedsdagbogen, hvis du er interesseret i at opleve mere glæde, hvis du er interesseret i at blive mere bevidst om, hvilke ting og hvilke mennesker, der er vigtige i dit liv. Ja, hvis du generelt bare er interesseret i at få mere overskud og energi i din hverdag.
Det eneste du skal gøre for at komme i gang med taknemmelighedsdagbogen, er at finde noget du kan skrive på. Det kan være en notesblok, du har ved dit natbord, eller det kan være på din mobil eller din computer.
Når du har fundet det, du vil skrive i, så handler det simpelthen bare om at notere de ting ned, du er taknemmelig for.
Er du taknemmelig, fordi du har fået anerkendelse for en arbejdsopgave, så skriv det i din dagbog.
Er du taknemmelig fordi din kæreste hentede børn, da du var nødt til at arbejde over, så notér det.
Er du taknemmelig for, at din kollega hjalp dig med det IT-problem, der generede dig i timevis, så husk at skrive det ned i din taknemmelighedsdagbog.
Det er ikke vigtigt, hvornår du skriver det ned, du er taknemmelig for. Det vigtigste er, at du gør det.
For mange, fungerer det godt at sætte 10 minutter af om aftenen inden de går i seng. Her kan det være en god tommelfingerregel at forsøge at finde tre ting, der skete i løbet af dagen, som du er taknemmelig for.
At skrive i din taknemmelighedsdagbog inden du går i seng, giver dig en god følelse at gå i seng på, fordi du minder dig selv om de ting i dit liv, der er værd at sætte pris på.
<hl>Taknemmelighedsdagbogen er derfor et værktøj til at gøre dig opmærksom på de ting i dit liv, du sætter pris på.<hl> Det er samtidig et værktøj, der hjælper dig med at finde ud af, hvad du skal gøre mere af i fremtiden for at bevare eller øge din livskvalitet.
”Hvis jeg laver en fejl, er det en katastrofe”.
”Jeg føler ikke, at det er i orden at sige nej”.
”Hvis nogen kritiserer mit arbejde, føler jeg, at de kritiserer mig som person”.
Hvis du kan genkende dig selv i en af de her sætninger, så skal du først og fremmest vide, at du ikke er alene. Denne slags sætninger kaldes for leveregler.
Vi har dem alle sammen, og mange af vores leveregler, er gode for os, fordi <hl>de hjælper os med at leve uden at skulle tænke, over alt hvad vi gør.<hl>
En god leveregel er fx: ”jeg ser mig for, før jeg går over vejen” eller ”jeg vasker hænder, når jeg har været på toilettet”.
Men leveregler kan også være uhensigtsmæssige for dig, når de stiller krav til dig, der er så store, at de er umulige at opnå.
Det er fx en leveregel som ”jeg må ikke lave fejl”.
Som mennesker laver vi alle sammen fejl. Det er derfor en umulig opgave at leve op til et fejlfrit ideal. Når vi ikke kan leve op til vores leveregler, får vi negative tanker, som fx ”hvis jeg laver en fejl på arbejdet, betyder det, at jeg slet ikke kan finde ud af mit arbejde”.
Den her slags negative tanker forstærker levereglen, medmindre du bliver bevidst om dine leveregler og begynder at arbejde med dem. De fleste af os er nemlig ikke klar over, at vi lever efter regler, som ikke er gode for os. De er blevet automatiseret uden vi lægger mærke til det.
For at arbejde med dine leveregler, er du derfor først nødt til at finde ud af, hvilke regler du lever efter.
Der findes overordnet tre typer af leveregler:
a. Jeg må ikke lave fejl”
b. ”Selvom jeg anstrenger mig, føler jeg ofte, at jeg ikke gør det godt nok”.
2. Det er de leveregler, der handler om <hl>andres accept<hl>. Det er regler som:
a. ”Jeg kan ikke klare, at andre ikke synes om mig”
b. ”Det er ikke i orden at sige nej til andre”
3. Leveregler, der handler om <hl>behovet for kontrol<hl>. Det er regler som:
a. ”Jeg skal kunne klare det selv”
b. ”At spørge om hjælp betyder, at jeg er svag”.
Overvej om dine negative leveregler handler om perfektionisme, accept eller om de handler om kontrol.
Når du har identificeret, om du har leveregler, der ikke er gode for dig, så er det en god ide at overveje, hvilke alternative regler du kan erstatte dem med.
Vores leveregler er ofte så automatiserede, at vi ikke engang er klar over, at vi har dem.
Derfor skal du prøve at acceptere, at det tager tid at ændre dem til mere positive alternativer. Det kræver, at du aktivt minder dig selv om, at du godt kan tænke anderledes.
Til at træne dine positive leveregler, kan du bruge forslagene i skemaet ovenover. <hl>Næste gang du bliver opmærksom på, at du følger en uhensigtsmæssig leveregel, så stop op og tænk på, hvordan du kan erstatte den med en formulering, som er mere positiv.<hl>
Og husk: bare fordi dine nuværende leveregler er svære at komme af med, betyder det ikke, at de vil være der for altid. Det tager tid at vende dem, men du har allerede taget dine første skridt, ved at læse denne artikel.
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
