Pædagoger er blandt de mest stressede. Læs her, hvordan du som leder forebygger stress blandt pædagoger.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
2 ud af 3 pædagoger oplever hver dag stress i større eller mindre grad. Det viser en undersøgelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som placerer dem i toppen af en række faggrupper i Danmark.
Men hvad er det, der gør, at pædagoger ligger så højt i stress-statistikkerne?
Når noget i vores liv stresser os, hænger det ofte sammen med, at vi er følelsesmæssigt berørte. Det er fx derfor, at ting i privatlivet kan stresse os, som hvis vi mister et nært familiemedlem, eller hvis vi går igennem en skilsmisse.
For pædagoger er denne følelsesmæssige påvirkning dog ikke begrænset til privatlivet. Ifølge NFA er pædagoger nemlig en af de faggrupper, som bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.
På en almindelig arbejdsdag anvender du som pædagog din empati og omsorg, når du trøster et grædende barn, dine kommunikationsevner, når du skal løse konflikter og din situationsfornemmelse, når du skal rådgive en bekymret forælder.
Som pædagog bruger du egenskaber i dit arbejde, som normalt tilskrives personligheden. Dermed bliver dine personlige egenskaber en del af dine professionelle kompetencer og det stiller store følelsesmæssige krav til den enkelte pædagog.
Og med store følelsesmæssige krav, øges risikoen for at udvikle langvarig stress.
Som leder er det svært at ændre ved de følelsesmæssige krav, der karakteriserer jobbet som pædagog. Men det, du kan gøre, er at skabe de bedste forudsætninger for, at de følelsesmæssige krav ikke resulterer i stress hos dine medarbejdere.
Og her vil jeg anbefale dig at tænke i forebyggelse og ikke kun behandling, når skaden er sket. Stresshåndtering er nemlig ligesom at køre på motorvej: Det er meget nemmere at rette bilen op, når du hører rumlerillerne end det er at komme tilbage på sporet, når du først har ramt autoværnet. På samme måde er det meget nemmere at forebygge end at behandle stress.
Men hvordan hjælper du så dine medarbejdere med at rette op, når de hører rumlerillerne?
Her får du tre råd til, hvordan du forebygger stress hos dine medarbejdere.
1. Gør det trygt at tale om stress
2. Show, don’t tell
3. Egenomsorg
Stress har den mekanisme, at vi bebrejder os selv, når vi ikke lykkes med en opgave. Og ifølge stressforsker, Malene Friis Andersen, forstærkes denne mekanisme, hvis medarbejdere ikke føler, at de kan tale åbent om stress på deres arbejdsplads.
En af de bedste ting, du kan gøre som leder for at forebygge stress blandt dine medarbejdere, er derfor at skabe en arbejdsplads, hvor det er ok at sige, at man er presset.
Dine medarbejdere skal føle sig trygge ved at være sårbare både overfor dig som leder og overfor hinanden. Og så skal de have en oplevelse af, at de bliver hørt.
For at skabe en sådan arbejdsplads, skal I skabe et fælles sprog for, hvordan I taler om mental sundhed og stress.
Jeg anbefaler, at du bruger et afdelingsmøde til at indlede snakken med dine medarbejdere. Afsæt den tid, der er nødvendig. Det vigtigste er, at alle føler sig hørt.
Formålet med mødet er nemlig, at I skaber et fælles sprog for mental sundhed og stress, som alle er med til at forme. Jo mere indflydelse medarbejderne har på jeres fælles sprog, jo mere vil de tage ejerskab over det og dermed også benytte sig af det, når de er pressede.
Din rolle som leder bliver derfor at være nysgerrig og faciliterende, så det er dine medarbejdere, der taler - og du lytter.
Som inspiration til, hvordan du griber snakken med dine medarbejdere an, kan du klikke her, hvor du finder en trin-for-trin guide til at tale om mental sundhed på afdelingsmøder.
Lige så vigtigt som det er at kunne tale om stressforebyggelse, lige så vigtigt er det, at din adfærd som leder afspejler det. For uanset om du vil det eller ej, er du et forbillede for dine medarbejdere og den vigtigste kulturbærer.
Derfor skal du være bevidst om de måder, du indirekte kan komme til at stresse dine medarbejdere på.
En af de måder du indirekte kan komme til at stresse dine medarbejdere på, er ved at sende mails udenfor arbejdstiden. For selvom du måske har sagt til dine medarbejdere, at de ikke behøver at svare, så vil mange af dem føle, at de bør.
Handlinger taler som bekendt højere end ord, og hvis du sender mails ud udenfor arbejdstiden, så fortæller du indirekte, at du forventer, at dine medarbejdere også læser dem udenfor arbejdstiden.
Send derfor kun mails indenfor arbejdstiden.
En anden måde, som du indirekte kan komme til at stresse dine medarbejdere på, er hvis du selv er stresset. Som mennesker – og måske især som pædagoger – er vi udstyret med empati, der gør, at følelser og adfærd smitter. Hvis du selv viser tydelige stress-symptomer, er der derfor også en risiko for, at du kommer til at smitte dine medarbejdere.
Hvis du opdager, at du har sværere ved at finde ro end du plejer eller måske kommer til at være kort for hovedet, så stop op og overvej om du selv har for meget om ørerne. Hvis du har, er det en god ide at tale med nogen om det.
Som pædagog lever du af at drage omsorg for andre. Men hvis du glemmer at drage omsorg for dig selv, er der risiko for, at du bliver ramt af det, man kalder omsorgstræthed.
Omsorgstræthed opstår, når der for længe er ubalance mellem den omsorg, du giver, og den omsorg du får.
Det kan resultere i to forskellige reaktioner, du som leder skal være opmærksom på.
Medarbejderen begynder at føle sig mere som pårørende end professionel, og at andre er ofre, som de skal redde. Samtidig forventer medarbejderen, at deres kollegaer er lige så overinvolveret, og kan blive vred, hvis kollegaerne ikke er. I yderste konsekvens begynder medarbejderen at have svært ved at adskille barnets følelser fra deres egne. I stedet for at føle med barnet, begynder medarbejderen at føle som barnet.
Den anden reaktion er modsat overinvolvering. Her distancerer medarbejderen sig fra børnene. Medarbejderen anvender en meget teoretisk og næsten kynisk tilgang til arbejdet, hvor de ikke har empati eller medfølelse. Medarbejderen kan finde på at undgå følelsesmæssige situationer på arbejdet og i stedet sende dem videre til kollegaerne.
Har du mistanke om, at en af dine medarbejdere er omsorgstræt, skal du gribe ind. Tag en snak med medarbejderen, og giv udtryk for, at du er bekymret og gerne vil hjælpe.
Jeg anbefaler, at temaet for samtalen er ”egenomsorg”. Et dansk forskningsstudie viser nemlig, at forskellige former for egenomsorg, hjælper pædagoger med at nedbringe omsorgstræthed.
For nogen hjælper det med vejrtrækningsøvelser, for andre hjælper det at tage fem minutter i et rum alene i løbet af dagen.
Spørg medarbejderen, hvordan han eller hun selv ønsker at praktisere egenomsorg og hjælp dem med at prioritere det i løbet af arbejdsdagen.
Som leder er du med til at sætte dagsordenen og med til at løfte den kultur, I har på arbejdspladsen. Du har derfor en gylden mulighed for at hjælpe med at forebygge stress blandt dine medarbejdere. Det kræver bare, at du tør sætte fokus på det – både med dine ord og dine handlinger. Det gør du ved at skabe et fælles sprog for stress, ved at være bevidst om dine egne stress-signaler og ved at hjælpe dine medarbejdere med at prioritere egenomsorg.
Børn&Unge. (2021). Er egenomsorg den nye mirakelkur? Nr. 11. https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2021/112021/
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (2018). Arbejdsmiljø og Helbred 2018. https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2019/resultater-fra-undersogelsen-arbejdsmiljo-og-helbred-2018
Petersen, F. F. (2020). Hvordan oplever pædagoger professionel egenomsorg i institutionslivet? Psyke & Logos, 41, 177-194.
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
