Medarbejdere i hjemmeplejen er den mest stressede branche i Danmark. Læs her hvorfor, og hvordan du som leder eller HR i hjemmeplejen forebygger stress blandt jeres medarbejdere.
Næsten hver fjerde SOSU-medarbejder føler sig ofte eller hele tiden stresset. Det viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet på 38 brancher.
Men hvorfor er det, at SOSU’er og medarbejdere i hjemmeplejen er blandt de mest stressede? Og hvad kan du som leder eller HR-ansvarlig gøre for at forebygge, at jeres medarbejdere bliver stressede?
Årsagen til stress er altid individuel og skyldes oftest en kombination af flere forskellige ting. Sådan er det generelt og sådan er det for SOSU’er og andre medarbejdere i hjemmeplejen.
Der er krav på arbejdet, såsom tidspres, uventede opgaver og vanskelige borgere. Og der er krav i privatlivet, såsom sygdom i familien, udfordringer i parforholdet eller personlige problemer.
Men når stress skyldes mange forskellige ting, hvordan skal du som leder eller HR, så hjælpe jeres medarbejdere med at forebygge det?
Svaret er enkelt: Du skal prioritere arbejdsmiljøet.
Når medarbejdere oplever, at deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet, føler de sig mindre stressede. Det viser en undersøgelse blandt medlemmer af FOA, hvoraf en stor del arbejder i hjemmeplejen.
På de arbejdspladser, hvor medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøet prioriteres, føler kun 1 % sig meget stressede. Omvendt føler hele 27 % sig meget stressede, når de IKKE oplever, at arbejdsmiljøet prioriteres på arbejdspladsen.
Og hvordan viser du så jeres medarbejdere, at I prioriterer arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?
Her er tre måder, du kan gøre det på.
Stress har den mekanisme, at vi bebrejder os selv, når vi ikke lykkes med en opgave. Og ifølge stressforsker, Malene Friis Andersen, forstærkes denne mekanisme, hvis medarbejdere ikke føler, at de kan tale åbent om stress på deres arbejdsplads.
En af de bedste ting, du kan gøre som leder eller som HR for at forebygge stress blandt jeres medarbejdere, er derfor at skabe en arbejdsplads, hvor det er ok at sige, at man er presset.
Jeres medarbejdere skal føle sig trygge ved at være sårbare overfor dig – både hvis du er deres nærmeste leder og hvis du er HR-ansvarlig. Og så skal de have en oplevelse af, at de bliver hørt.
For at skabe en sådan arbejdsplads, skal du bidrage til at skabe et fælles sprog for, hvordan I taler om mental sundhed og stress.
Jeg anbefaler, at du bruger et afdelingsmøde til at starte snakken med jeres medarbejdere. Afsæt den tid, der er nødvendig. Det vigtigste er, at alle føler sig hørt.
Formålet med mødet er nemlig, at I skaber et fælles sprog for mental sundhed og stress, som alle er med til at forme. Jo mere indflydelse de har på jeres fælles sprog, jo mere vil de tage ejerskab over det og dermed også benytte sig mere af det, når de er pressede.
Din rolle som leder eller HR bliver derfor at være at være nysgerrig og faciliterende, så det er medarbejderne, der taler og du lytter.
Som inspiration til, hvordan du griber snakken med jeres medarbejdere an, kan du klikke her, hvor du finder en trin-for-trin guide til at tage tale om mental sundhed på afdelingsmøder.
Som medarbejder i hjemmeplejen lever du af at drage omsorg for andre. Men hvis du glemmer at drage omsorg for dig selv, er der risiko for, at du bliver ramt af det man kalder omsorgstræthed, som kan lede til stress.
Omsorgstræthed opstår, når der for længe er ubalance mellem den omsorg, du giver og den omsorg, du får.
Det kan resultere i to forskellige reaktioner, du som leder eller HR skal være opmærksom på hos jeres medarbejdere.
Du begynder at føle dig mere som pårørende end professionel, og at borgerne er ofre, som du skal redde. Samtidig forventer du, at dine kollegaer er lige så overinvolveret som dig, og du kan blive vred, hvis de ikke er. Du begynder måske at have svært ved at adskille borgerens følelser fra dine egne. I stedet for at føle med borgeren, begynder du at føle som borgeren.
Du reagerer modsat overinvolvering og distancerer dig fra borgerne. Du anvender en meget teoretisk og næsten kynisk tilgang til arbejdet, hvor du ikke har empati eller medfølelse. Du kan finde på at undgå følelsesmæssige situationer på arbejdet og sende dem videre til dine kollegaer.
Har du mistanke om, at en af dine medarbejdere er omsorgstrætte, skal du gribe ind. Tag en snak med dem, og giv udtryk for, at du er bekymret og gerne vil hjælpe dem.
Jeg anbefaler, at temaet for samtalen er ”egenomsorg”. Et dansk forskningsstudie viser nemlig, at forskellige former for egenomsorg, hjælper medarbejdere med at nedbringe omsorgstræthed. For nogen hjælper det med vejrtrækningsøvelser, for andre hjælper det at tage fem minutter i et rum alene i løbet af dagen.
Spørg medarbejderen til samtalen, hvordan han eller hun selv ønsker at praktisere egenomsorg og hjælp dem med at gøre det muligt i løbet af arbejdsdagen.
Stress kommer ofte snigende uden man lægger mærke til det. Det er derfor en stor styrke, hvis I som arbejdsplads kan hjælpe jeres medarbejdere med at opdage stressen inden den udvikler sig til helbredstruende stress.
Jo tidligere du fanger stressen, jo bedre er chancerne nemlig for, at du kan hjælpe medarbejderen inden stressen udvikler sig til sygdom.
Til at fange stressen i tide, kan du bl.a. benytte dig af OrbisCure’s gratis stressmåling og rapport. Her svarer dine medarbejdere på ti spørgsmål, hvorefter du får du en gennemgang af medarbejdernes stressniveau. Samtidig får du konkrete råd fra en psykolog til, hvad du kan gøre i dit team, hvis I har et for højt stressniveau.
Derudover kan du benytte dig af OrbisCure’s gratis online artikel-bibliotek, hvor du bl.a. kan få flere gode råd til, hvordan du undgår sygemeldinger i dit team.
Som leder eller HR-ansvarlig er du med til at sætte dagsordenen og med til at løfte den kultur, I har på arbejdspladsen. Du har derfor en gylden mulighed for at hjælpe med at forebygge stress blandt jeres medarbejdere. Det kræver bare, at du tør sætte fokus på det – både med dine ord og dine handlinger. Og det kan du gøre ved at skabe et fælles sprog for stress, ved at sætte fokus på egenomsorg og ved at anvende værktøjer, der spotter stressen i tide.
Arbejdstilsynet. (2021). National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.
FOA Kampagne og Analyse. (2016). Arbejdstempo og stress.
Petersen, F. F. (2020). Hvordan oplever pædagoger professionel egenomsorg i institutionslivet? Psyke & Logos, 41, 177-194.