Er det godt eller skidt at være perfektionist? Det spørgsmål får du besvaret i denne artikel, hvor du samtidig kan finde ud af om du selv er perfektionist.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Gør du dig ofte umage for ikke at komme til at gøre eller sige noget dumt, når du er sammen med dine venner eller dine kollegaer? Og hvis du kommer til det, bruger du så lang tid på at tænke over det og på at have dårlig samvittighed?
Hvordan har du det med at lave en fejl? Kan du godt trække på skulderen over det, eller har du det med at slå dig selv i hovedet over det? Er du i stand til at slippe det, når du begår en fejl, eller rumsterer det i hovedet på dig, selv lang tid efter det er sket?
Hvis du kan se dig selv i nogle af de her eksempler, tyder det på, at der gemmer sig en perfektionist i dig.
Men er det skidt at være perfektionist, spørger du måske dig selv? Ikke altid. Ingen tvivl om, at det er godt at have høje ambitioner. Og ingen tvivl om, at det er godt at gøre sig umage, for at behandle andre mennesker godt. Men til hvilken pris? <hl>Hvis din perfektionisme gør, at du altid er utilfreds med dig selv og slår dig selv i hovedet, når du ikke lever op til dine forventninger, kan det blive usundt for dig.<hl>
Flere studier viser nemlig, at perfektionisme kan øge sandsynligheden for at udvikle depression. Men betyder det så, at det altid er dårligt at være perfektionist? Nej. Det kan også være sundt at være perfektionist - det handler bare om hvilken slags perfektionist, du er.
Ifølge Harvard-professor, Tal Ben-Shahar, findes der to måder man kan være perfektionist på.
Der er den klassiske perfektionist, og så er der optimalisten, som ligner perfektionisten – men med nogle vigtige og fundamentale forskelle.
Forskellen på de to – og grunden til, at optimalister ofte er gladere og har større livskvalitet end perfektionister – er, at perfektionister afviser fejltagelser, mens optimalister accepterer at lave fejl.
Det betyder ikke, at optimalister er glade for eller ønsker at begå “fejl”. Det betyder bare, <hl>at når noget ikke går, som de forventer, lader de sig ikke slå ud<hl> – som perfektionisten ofte gør.
Når de fx opdager, at de har løst en arbejdsopgave forkert, eller når de ikke har fået tabt sig de fem kilo, de havde sat sig for, ser de det ikke som en fundamental fejl ved dem selv. De ser det som et forventeligt bump på vejen til at lykkes med det, de er i gang med.
”Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet 10.000 måder, der ikke virker”.
Dette citat kommer fra Thomas Edison, der måske er det bedste eksempel på en optimalist. På sin lange og snørklede vej til at opfinde elpæren, skulle han angiveligt have ”fejlet” 10.000 gange.
Men i stedet for at se det som ”fejltagelser”, hver gang han ikke lykkes, så han det som <hl>nødvendige skridt på vejen til sit mål.<hl>
Optimalisten accepterer, at vejen til målet ofte har bump og sving – det gælder både karrierevejen til drømmejobbet og det gælder vejen til at løse den opgave, du sidder med på arbejdet lige nu.
Perfektionister derimod, forventer den korteste og mest direkte vej. Møder de hindringer på deres vej, har de svært ved at håndtere og acceptere dem, fordi det betyder, at de ikke lever op til deres egen forventning om fejlfrihed.
Optimalister har ikke en forventning om fejlfrihed. De er indstillet på, at de formentlig ikke rammer plet første gang eller måske ikke engang femte gang. <hl>Optimalister forventer bump på vejen, og derfor slår optimalister ikke dem selv i hovedet, når bumpene kommer.<hl> De bruger bumpene til at blive bedre forberedt til det næste uforudsete på deres vej til målet.
Den grundlæggende forskel mellem perfektionister og optimalister er altså både deres indstilling til at lave fejl og deres håndteringen af fejlen, efter de har begået den.
Men hvordan kan du så som perfektionist, blive bedre til at acceptere og håndtere det, når tingene ikke går som du håber?
Det kan du ved at ændre din indstilling til at fejle. Læs videre her og lær hvordan du gør.
Hvis du, som jeg, er perfektionist, så kender du garanteret til skuffelsen og følelsen af nederlag, når du ikke lever op til dine forventninger.
I denne artikel, får du tre øvelser, der hjælper dig med at tackle de ubehagelige følelser, der kan opstå, når du ikke lever op til dine forventninger.
Den første øvelse hedder TRP-processen.
T står for <hl>tilladelse<hl>. Du skal tillade dig selv at acceptere skuffelsen af ikke at leve op til dine forventninger.
R står for <hl>rekonstruktion<hl>. Du skal forsøge at rekonstruere den måde, du fortolker en udfordrende situation på.
P står for <hl>perspektiv<hl>. At se den udfordrende situation i et større perspektiv, vil hjælpe dig til at se mere realistisk på situationen.
Det første du skal gøre, er at <hl>tænke på en situation, hvor du blev følelsesmæssigt oprevet<hl> over noget, du kom til at gøre eller sige.
Det kan fx være til en middag, hvor du kom til at lave en joke, som en af dine venner blev stødt over. Eller det kan være da din præsentation foran dit team ikke gik, som du havde håbet.
Når du har fundet en situation, skal du gennemgå den med de tre bogstaver i TRP-processen.
Start med at <hl>anerkende, hvad der skete i situationen og tillad dig selv at have den følelse og de tanker,<hl> du havde. Hvis det var dårlig samvittighed over at lave en misforstået joke, så accepter den dårlige samvittighed. Forsøg ikke at fjerne den eller at undertrykke den. Prøv bare at affinde dig med, at følelsen er der.
Det næste du skal gøre, er at <hl>være nysgerrig på, hvad du kan lære af situationen.<hl> Det betyder ikke, at du skal være glad for oplevelsen eller følelsen. Det betyder bare, at du skal være åben overfor, hvad du kan lære. Hvis situationen var en præsentation, der ikke gik som, du havde håbet på, så spørg dig selv, hvordan du kan forbedre det til næste gang?
Måske gik det ikke som ventet, fordi du brugte for lang tid på punkterne i starten og ikke nåede igennem det hele. Eller måske havde du undervurderet forberedelsestiden, og var derfor ikke så skarp som du gerne ville have været. Uanset hvad du vælger at tage med derfra, så øv dig i at se det som en mulighed for at lære og blive dygtigere, frem for at slå dig selv i hovedet over det.
Den sidste del af øvelsen handler om at se den enkelte situation i <hl>et større perspektiv.<hl> Spørg derfor dig selv: Er der et større mønster i denne situation? Er det noget jeg har oplevet før?
Hvis det handler om en joke, der blev leveret på en uheldig måde til en ven, så prøv at overveje, om det er noget, du ofte kommer til, eller om det bare var denne enkelte gang? Har situationen betydet noget for jeres forhold? Har I talt om det, og ved du i det hele taget, om det betød noget for din ven?
<hl>Når en situation giver dig ubehagelige følelser og tanker, hænger det ofte sammen med den måde, du fortolker situationen på.<hl> Og hvis du er perfektionist, vil du ofte fortolke uønskede situationer, som nederlag og det vil du bebrejde dig selv for.
Her får du tre steps til at hjælpe dig med at fortolke svære situationer på en mere hensigtsmæssig måde.
Det første du skal gøre, er at lave et skema med tre kolonner.
I første kolonne beskriver du en hændelse, som fremkaldte en ubehagelig følelsesmæssig reaktion. Det kan fx være da du kom hjem fra ferie og trådte op på vægten for første gang i noget tid og så, at du havde taget 4 kilo på.
I næste kolonne, skriver du den perfektionistiske fortolkning af reaktionen og i parentes den følelse, det gav dig. Det kan fx være: ”Jeg er tyk, og har ingen viljestyrke” (opgivenhed).
I tredje kolonne skal du så skrive en alternativ og mere passende fortolkning. Tænk på, hvad du ville sige til en ven, der lige var kommet hjem fra ferie og havde taget et par kilo på. Det kunne fx være noget i stil med: ”Som menneske vil min vægt gå op og ned. Jeg har nydt at være på ferie og slappet fuldstændig af. Det er helt normalt at have taget lidt på efter en ferie. Min vægt skal nok justere sig, når jeg kommer ind i hverdagens rutine igen”.
Det er vigtigt at huske, at øvelsen ikke er et quick-fix. For at få den største effekt af øvelsen, skal du udføre den jævnligt – gerne et par gange om ugen. Den er også god at lave umiddelbart efter en situation, som gav dig en ubehagelig tanke eller følelse.
Øvelsen hjælper dig med at acceptere, at svære følelser er en del af livet. Den hjælper dig samtidig med at respondere mere hensigtsmæssigt på de svære følelser, så du ikke slår dig selv ud, når du har en dårlig oplevelse.
<hl>Øvelsen hjælper dig med selvomsorg, hvilket er noget alle perfektionister har svært ved.<hl> At være hård ved sig selv er et kerneelement i perfektionismen, så derfor skal du ikke bebrejde dig selv, for det. Når du laver øvelsen, skal du derfor også være omsorgsfuld overfor dig selv. Giv dig selv tid til at lære, at den perfektionistiske fortolkning, som du måske har vænnet dig til, ikke altid er god for dig, og at selvom den er svær at vende sig af med, så kan det lade sig gøre.
Tredje øvelse handler om at tilsidesætte din kritiske sans. Når du laver øvelsen, skal du derfor forsøge at tilsidesætte din kritiske sans overfor dig selv, og skrive lige det, der falder dig ind. Også selvom de sætninger, du skriver, ikke rigtig giver mening eller hvis de er selvmodsigende.
Start med at tage et stykke papir eller din mobil frem og <hl>skriv følgende tre sætninger ned:<hl>
- Hvis jeg bliver fem procent mindre perfektionistisk…
- Hvis jeg bliver lige så god til at rose mig selv, som jeg er til at rose andre…
- Hvis jeg accepterer at fejle…
Når du har skrevet de tre sætninger ned, skal du skrive minimum tre forskellige afslutninger til hver sætning. Det kan fx være:
<hl>Hvis jeg accepterer at fejle…<hl>
Når du har afsluttet sætningerne på forskellige måder, skal du kigge på det, du har skrevet, og spørge dig selv: Er jeg enig i det, jeg har skrevet? Hvis der er sætninger, som er modstridende, er der så en af dem, jeg stoler mere på end den anden?
Når du har fundet nogle afslutninger på sætningerne, som giver mening for dig, så overvej, om du har mod på at prøve dem af.
Hvis du har afsluttet sætningen: ”Hvis jeg accepterer at fejle”, så prøv at se, hvad der sker, hvis du faktisk forpligter dig til at prøve at acceptere det, når du fejler. Laver du flere fejl? Turde du at tage flere chancer? Bliver du mere overbærende overfor dig selv og stopper du med at slå dig selv i hovedet?
Laver du en eller flere af øvelserne i denne artikel jævnligt, vil de hjælpe dig med håndtere, når du laver fejl. De hjælper dig med at acceptere, at du IKKE er et overmenneske. At du, som alle andre også laver fejl. Og at det er ok. <hl>Det hele handler om, hvordan du tackler det, når det sker.<hl>
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
