I denne artikel får du tre råd til, hvordan I undgår sygemeldinger blandt den yngste generation på arbejdsmarkedet, Generation Z.
Generation Z er født mellem 1997 og 2014. De adskiller sig fra tidligere generationer på flere punkter: De er digitale eksperter. De tænker i nye og innovative løsninger. Og så er de – mere end tidligere generationer – opmærksomme på deres mentale helbred. De har derfor en forventning om, at deres arbejdsplads har fokus på mentalt helbred og stressforebyggelse.
Baby Boomerne (født mellem 1946-1964) værdsatte stabilitet og sikkerhed i deres karriere, mens Generation X (født mellem 1965-1979) og Millennials (født mellem 1980-1996) søgte en balance mellem arbejde og privatliv. Generation Z forventer, at deres arbejdsplads har fokus på mentalt helbred og på stressforebyggelse. De er vokset op i et samfund, som har oplevet en eksplosiv stigning i tilfælde af psykisk mistrivsel. Derfor er de også vant til at tale mere åbent om deres mentale helbred end tidligere generationer. De har set flere og flere fra deres forældres generation blive ramt af stress, angst og depression, og er derfor mere opmærksomme på og mere bevidste om deres mentale helbred.
Men hvordan sikrer du dig så, at du har styr på den unge generations forventninger til stressforebyggelse? Og hvordan minimerer du risikoen for sygemeldinger blandt jeres unge medarbejdere?
Det får du tre råd til her:
I modsætningen til tidligere generationer, som anså lange arbejdsdage for et symbol på dedikation og status, prioriterer generation Z anderledes. Hvor jobbet tidligere var mange menneskers primære identitetsmarkør, kommer der nu en generation, som har flere forskellige arenaer til selvrealisering.
For at imødekomme den unge generations mentalitet, kræver det derfor, at I som virksomhed har fokus på medarbejdernes work-life balance. I skal gøre det muligt for medarbejderne – naturligvis indenfor rammerne af jeres organisation– at balancere mellem arbejde og privatliv, som de selv hver især ønsker. Work-life balance er nemlig individuel, hvorfor den bedste måde at imødekomme medarbejdernes ønsker er ved at tilgodese individuelle forskelle. Læs her om, hvordan du leder forskellige typer, når det kommer til work-life balance.
Mange GenZ’ere er vokset op i et hjem, hvor de er blevet taget med på råd – hvor de har haft en høj grad af medbestemmelse, hvorfor de også forventer det samme på deres arbejdsplads. Samtidig viser stressforskning, at ét af de ”6 guldkorn”, der forebygger stress på arbejdspladsen, er medbestemmelse. Derfor er fokus på medbestemmelse en investering i medarbejdernes mentale helbred og dermed også i virksomhedens effektivitet.
Fokus på medbestemmelse betyder imidlertid ikke, at jeres unge medarbejdere skal have indflydelse på alle typer af beslutninger i virksomheden. Men de skal have en oplevelse af medbestemmelse, når det handler om deres egne arbejdsopgaver og ansvarsområder, hvilket I kan give dem gennem jævnlige 1:1 møder med deres nærmeste leder.
1:1 møder – hvor lederen formår at inddrage medarbejderen og spørge ind til deres perspektiv – giver nemlig medarbejderen en oplevelse af at blive hørt og blive taget alvorligt. Klik her for at læse nærmere om, hvordan du bruger 1:1 møder til stressforebyggelse.
Generation Z er mere stressede og opmærksomme på deres mentale helbred end nogen tidligere generationer. Derfor skal I som virksomhed også være det, for at undgå sygemeldinger.
Der er forskellige måder I kan forebygge stress blandt jeres unge medarbejdere – og i dag er der et bredt udvalg af apps I kan gøre brug af. Headspace, Calm og BetterUp er alle digitale selvhjælpsværktøjer, der hjælper medarbejderen med at passe på sit mentale helbred. Dertil er er der også OrbisLife-appen, der hjælper virksomheder med at opdage stress hos medarbejderne inden den udvikler sig til stress. Hvis det lyder interessant for din virksomhed, så kan du benytte dig af OrbisCure’s gratis stressmåling og rapport. Her får I konkrete råd af en psykolog, til hvad I kan gøre, hvis I har et for højt stressniveau blandt jeres medarbejdere.
Leslie, B., etal. (2021). Generation Z Perceptions of a Positive Workplace Environment. Employee Responsibilities and Rights Journal. 33, 171-187: https://link.springer.com/article/10.1007/s10672-021-09366-2
Pendell, R., Helm, S. (2022). Generation Disconnected: Data on Gen Z in the Workplace. Gallup: https://www.gallup.com/workplace/404693/generation-disconnected-data-gen-workplace.aspx
Postnord – Strålfors. (2020). Generationsskiftet, der udfordrer arbejdsmarkedet: https://www.stralfors.dk/inspiration/content-hub/2020/gen-z/