Undgå at selvledelse giver stress

Den hybride arbejdsplads sætter større krav til den enkelte om selvledelse – og det kan være kilde til stress for mange. Derfor skal du som leder vide, hvordan du bedst leder selvledende medarbejdere så du undgår, at de bliver stressede. Det får du 3 råd til her.

Udgivet
Released
August 2024
Læsetid
3
min read
minutter
34-Undgå at selvledelse giver stress
Skrevet af
Written by
Samuel Kirk-Haugstrup

Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.

Samuel Kirk-Haugstrup

Psychologist, specialized in educational psychology and communication.

Råd #1: Afstemning af ansvar

Når selvledende medarbejdere bliver stressede, er det ofte fordi de er i tvivl om, hvad de skal tage ansvar for. Og oftest fordi de påtager for meget ansvar – ved fx at lave opgaver, de ikke er blevet bedt om, men som de er bange for ellers ville lande mellem to stole.

Det første du skal gøre som leder for selvledende medarbejdere er derfor at tage en snak med dem om ansvar.

Under jeres næste 1:1 møde skal du spørge hver af dine medarbejdere, om hvad de selv mener, de har ansvaret for på deres aktuelle arbejdsopgave. På den måde finder du ud af, hvad medarbejderens opfattelse af deres generelle ansvar er, og om de aktuelt tager for meget ansvar. Derefter fortæller du, hvad dine forventninger til medarbejderen er, så I sammen kan nå til enighed om, hvad medarbejderen skal tage ansvar for og hvad de ikke skal tage ansvar for.    

 

Råd #2: Sæt rammen og giv feedback

Selvledende medarbejdere strukturerer og fortolker deres arbejdsopgaver, men det betyder IKKE, at de skal overlades til sig selv. Du skal som leder sætte den overordnede retning for dem ved at minde dem om deres formål, den værdi deres arbejde skaber for virksomheden, og så skal du give den rette mængde feedback.

Mængden af feedback afhænger af, hvilken type selvleder dine medarbejdere er.

Type 1

Nogle medarbejdere foretrækker at få en periodevis ramme: hvad er formålet med opgaven, hvilken værdi skal den skabe og hvor vigtig er den ift. medarbejderens andre opgaver. Derefter skal du træde tilbage og lade dem lede dem selv. Denne type selvleder kræver altså ikke særligt meget feedback.

Type 2

Andre selvledere skal have en mere kontinuerlig retning – hyppig feedback, hvor du sammen med medarbejderen afstemmer om begges fortolkninger af opgaven stadig er den samme. Denne type selvleder vil have feedback, fordi de vil sikre sig, at opgaverne og prioriteringen af opgaverne ikke har flyttet sig.

Find ud af, hvilken type dine medarbejdere er, ved at spørge dem til jeres næste 1:1 møde, om de ønsker løbende feedback eller om de foretrækker en overordnet retningsanvisning.

 

Råd #3: Hold øje med stress – og handl på det

Som leder har du et ansvar for, at dine medarbejdere trives. Men dette ansvar er svært at tage, hvis du ikke ser dine medarbejdere ret ofte, og derfor ikke kan se, om de mistrives.

Her er tre ting, der peger på, at en medarbejder mistrives.

Ændrer adfærd i virtuelle møder

Hvis medarbejderen, der normalt er snakkesalig under virtuelle møder, er mere stille og måske kommer med undskyldninger for at slukke for kameraet, kan det være tegn på stress.

Svær at få fat i

Når man er stresset, kan man overskue mindre end man plejer, og derfor vil man typisk være langsommere til at svare på mails og ikke være lige så aktiv i gruppechats med teamet.

Øget sygefravær

Stressede medarbejdere har ofte markant flere sygedage end medarbejdere, der trives. Er en af dine medarbejdere oftere syg end normalt, kan det altså være tegn på stress.  

Hvis du lægger mærke til ét eller flere af disse tegn, og hvis du er bekymret for om det kan skyldes stress, skal du tage en snak med medarbejderen. Giv dem et kald eller indkald til et møde, hvor du kan fortælle, hvad du har lagt mærke til, og at du kan være bekymret for, om medarbejderen mistrives.

Referencer
References

Jensen, A., F. (2018): Pseudoarbejde. Forlag: Gyldendal Business.

Pedersen, M. (2013): Strategisk Ledelse. Forlag: Gyldendal Business.

Kristensen, A., R. (2021): Leder! Kend dine medarbejderes selvledelsesformer. Link: https://www.athenas.dk/blog/leder-kend-dine-medarbejderes-selvledelsesformer.htm

Identificer medarbejdere i risiko for stress med Orbis Insights™

Identify employees at risk of stress with Orbis Insights™

– og forebyg sygemeldinger

– and prevent sick leave

Læs mereRead more

Måske du synes om

Måske du synes om

Maybe you would enjoy